Ture & rejser
Vi holder et ”ski-info-møde” om turen.
Det tager ca. 30-45 min. men bliv gerne lidt længere.
Onsdag den 18. januar 2023, kl. 18.00
Sportigan Høng Centret.
(Sportigan vil lave nogle gode tilbud på dagen)
• Her vil vi fortælle om vores forventninger til jer.
• Hilse på hinanden.
• Informere om Jugendhotel Schloßhof som bliver vores ungdoms-hotel.
• Fortælle om skiområdet, St. Johann. Skiområderne: St.Johan/Wagrain.
• Sikre os at PAS, Sygesikrings bevis (Blå), og forsikring er i orden hos alle – Meget vigtigt.
• Tale om påklædning, grej og udstyr.
• Rejsen er med Højmark rejser. http://www.hojmark.dk/
Afrejse fra p-pladsen ved Høng Skole, Rosenvænget 11, 4270 Høng. Fredag D. 10/02 2023 kl. 14.00 - I skal stå klar ved bussen kl. 13.45
Hjemkomst på p-pladsen ved Høng Skole. Onsdag D. 15/02 2023 kl. Ca. 12.00
Det med småt: Betalinger (ungkalundborg.dk)
-Vigtigt-
Har du aldrig stået på ski før, så skal du give besked - Vi betaler skiskolen.
Har du dit eget skiudstyr, så giv besked, for så kan du spare 500 kr.
(De 500 kr. modregner vi restbetalingen - Det er nemmest rent adminstrativt)
Vi glæder os meget til at se dig.
Mvh.
Medarbejder Teamet.
Kort & praktisk info om turen!
Tallene taler deres tydelige sprog i St. Johann og Wagrain, som er et af Højmark Rejsers største skirejsemål - Med god grund for det er nemlig en del af det enorme Ski Amadé med 760 km pister, 270 lifter, 25 skisportsteder og fem regioner på bare ét liftkort. En skiferie som byder på et rigt udbud af aktivitetsmuligheder, shopping, og restauranter - alt sammen på et fornuftigt prisniveau.
Fra liften i Alpendorf kan du tage på spændende dagsture i det store skiområde, og i det nære skiområde kan du holde sammen på familie og rejsefæller.
Foruden pister i mange sværhedsgrader, er der gode oplevelser i vente, ligesom der er fine muligheder for off-piste og snowboard. Her er også snowpark med musik og masser af liv.
Skisystemet fra St. Johann til Wagrain udgår fra enten "begynderbjerget" Grafenberg eller Flying Mozart-liften, hvorfra du kan udforske pister i alle kategorier i det enorme skiområde Ski Amadé, som liftkortet dækker.
Hotellet: Jugendhotel Schloßhof er primært målrettet til store grupper. Ungdomspensionen, der råder over i alt ca. 250 senge, ligger godt 3 km fra byen, og der køre gratis skibus fra døren. Alle værelser er nyrenoverede og med DU/WC. Der er forskellige typer opholdsrum, bl.a. bordtennisrum, springhal osv. Opholdet er med helpension, hvor frokosten består af smør-selv madpakke.
Transport i luksusbus: Med Højmark Rejsers luksusbusser kan vi komme afslappet til Alperne. Når vi er steget på bussen, behøver vi ikke at gøre andet end at læne os tilbage, nyde turen og glæde os til det første syn af Alpernes knejsende tinder i horisonten.
Ifht. Corona, så holder vi os hele tiden Up To Date med sidste nye indrejserestriktioner.
Indrejseregler til Østrig pr. 16 maj 2022.
Der stilles ikke længere krav om vaccination, test, registrering, eller karantæne for personer, som kommer til Østrig fra Danmark.