Musical/teater, dans og performance

8. - 9. klassetrin

Mere information

STÅ PÅ SCENEN ... i din helt egen sceneproduktion. De unge kommer til at lære hvordan man gennem improvisation
og selvproduktion kan skabe en teaterforestilling. Eleverne er medskabende i udviklingen af både form og indhold. Samfund,
humor og musik vil altid være væsentlige elementer. Resultatet er en musical eller teaterkoncert som bygges op omkring
spillescener/koreografi og musik.

Dette valgfag giver eleven værktøjer til at fortælle historier og stå foran et større publikum, stole på sig selv og optræde i det
forpligtende fællesskab. Sammen med op til 45 andre elever (evt. fra naboskoler) får de unge mulighed for at lave en hel
teaterforestilling.


Praktisk:
Der vil i dette valgfag være tidspunkter (ud over almindelig skolegang) hvor eleven skal deltage i teaterprøver.
Valgfaget forslåes at ligge i perioden: Uge 35-48/49 2019 – afsluttende med forestillinger i skoletiden og enkelte eftermiddage/
aftenener man-tor i uge 48/49.


Eleverne skal kunne komme på samme tidspunkt på Musisk Skole og Ungdomsskole til valgfagsundervisningen. Det er
vigtigt at eleverne kommer til alle de aftalte prøvetorsdage i perioden. 3 lørdags- og/eller søndagsprøver op til premieren må
påregnes. Vær opmærksom på, at der kan ske småjusteringer i forhold til
øve- og prøvedatoer.

Opfylder krav til timetal.
Workshoplederne er professionelle inden for dans, drama, performance og musik. Musical/teater, dans og performance

Hvornår:
Torsdag i tidsrummet kl. 12.35-15.00 (tidspunktet kan ændres
såfremt ALLE deltagende skoler er enige om det).


Hvor:
Musisk Skole / Ungdomsskolen. For skolerne beliggende i den sydlige del af kommunen kan der oprettes et valghold i foråret 2021, hvor arbejdet primært vil foregå i Ung Kalundborgs lokaler midt i Høng. Grundet de fysiske rammer vil det være en mindre produktion men stadig med samspillet mellem dans, teater og musik.


Økonomi:
Der skal påregnes en lærer fra hver af de deltagende skoler.

Musisk Skole og Ungdomsskolen stiller med en sangcoach, koreograf, musiker/tekniker/praktisk tovholder samt en teaterinstruktør der står for den overordnede iscenesættelse af forestillingen og facilitering af den kreative proces.

Musisk Skole og og Ungdomsskolen påtager sig udgiften til PR, materialer samt lægger lyd-, lysgear og instrumenter til.

Musisk Skole og og Ungdomsskolen er således medfinansierende på projektet idet den reelle pris ligger på cirka 200.000 kr. Men med reference til det fælles styrings- og ledelsesgrundlag er det vores alle sammens kerneopgave at bidrage ind i folkeskolen.

Pris for instruktør, produktionsleder/kapelmester, sangcoach og koreograf: 120.000 kr. (Udgiften kan fordeles mellem alle de deltagende skoler).

“Der arbejdes med teatersport, øvelser, sang, dans, koreografier, scenografi og montage. Eleven får et kæmpe boost af selvtillid
ved at opleve at blive en del af et fællesskab på scenen, hvor stor som lille er afhængig af hinanden. Ved afslutningen er alle elever, som måske i starten står klinet op af væggen af generthed og usikkerhed ikke til at hive ned fra scenen!”

Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser Holdet er lukket for tilmelding.
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder Musical/teater, dans og performance