Band med sang, blæs/stryg/slagtøj og rytmegruppe

3. - 6. klassetrin

Mere information

Band er tre intensive dage i musikkens verden. Deltagelse i Band kræver ingen særlige forudsætninger, og den medfølgende lærer behøver ikke nødvendigvis være musiklæreren (det anbefales at lade klassen ledsage af to voksne). Vi skal lave et hårdt-swingende og festligt band med sang, blæsere/strygere og rytmegruppe. Vi starter hver dag med fælles opvarmning, hvor vi arbejder med rytmik, sang og bevægelse. Herefter deler vi klassen op i grupper, som går med hver sin musikskolelærer til: Sang/kor, blæser/stryger/slagtøj eller rytmegruppen (som består af guitar, bas, trommer og klaver/keybord). Sammen skal vi øve os i at få et godt ’groove’ til at køre. De tre grupper øver hver for sig, og sidst på dagen sætter vi det hele sammen til et stort flot orkester. De to næste dage skifter holdene lærere, så alle elever får prøvet det hele. Fredag middag slutter med en lille koncert, hvor forældre m.fl. er velkomne. Klassens (musik)lærer deltager i undervisningen efter nærmere aftale og får alt materiale med hjem.


Praktisk:
Musisk Skole sammensætter lærerteams med to til tre musikskolelærere alt efter antal elever i klassen og undervisningen foregår på Musisk Skole onsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-13.00 (i samme uge). Af hensyn til planlægningen bedes I prioritere to eller flere ønskede uger ved tilmelding.

Pris:
2 lærere fra Musisk Skole for alle tre dage 11.000 kr.
3 lærere fra Musisk Skole for alle tre dage 16.000 kr.

 

For at gøre vores samarbejde så smidigt og enkelt som muligt, har vi ved tilmelding brug for så meget information som muligt. Udfyld nedenstående skema og scan det – eller tag et billede af det og send til enten ungdomsskolen@kalundborg.dk eller musiskskole.kalundborg@kalundborg.dk

Vi har valgt to deadlines. Den første giver mulighed for at tænke vores tilbud ind i årsplanen. Den næste giver mulighed for mere spontane samarbejder: 1. juni og 1. december 2020.


Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser Holdet er lukket for tilmelding.
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder Band med sang, blæs/stryg/slagtøj og rytmegruppe